| GENERELT
Pakke 1 er for jer, der ikke ønsker rådgivning og kun skal have udarbejdet og tinglyst det digitale skøde.
Er der tale om et skilsmisse- eller samlivsophørsskøde, skal I vælge pakke 3.
Pakke 1 er aktuel, hvor I allerede har handlet, og kun skal have tinglyst skødet.
Hvis I også skal have udarbejdet refusionsopgørelsen, eksempelvis i en handel hvor der er købt gennem ejendomsmægler, køb da pakke 2.
• Handel via ejendomsmægler: Her anbefaler vi, at I køber pakke 5 eller pakke 6, hvor vi gennemgår købsaftalen og bilagene, dvs. yder fuld rådgivning, herunder udarbejder godkendelsesskrivelse med eventuelle forbehold.
Selvom rådgiverforbeholdet er udløbet, eller der ikke er forbehold indsat i købsaftalen, og fortrydelsesfristen ikke er udløbet, kan I overveje alligevel at få os til at gennemgå sagen.
Skulle der vise sig forhold i aftalen, som er belastende for jer, vil I kunne nå at fortryde handlen, og betale gebyret på 1% til sælger, og så efterfølgende evt. komme med et nyt og lavere bud.
• Privat handel: Hvis I har handlet uden brug af ejendomsmægler, anbefaler vi altid, at I får udarbejdet en komplet købsaftale og efterfølgende berigtiget handlen. Køb da pakke 7.
Ved pakke 7 udarbejder vi købsaftalen, og sørger for anmeldelse og tinglysning af skødet, samt udarbejder refusionsopgørelsen. Alt-i-én pakke til under halv pris ift. en ejendomsmægler.
Bestil pakke 1, 2, 5 eller 7 via kontaktformularen.
| DETTE FÅR I VED PAKKE 1
Vi udarbejder og får skødet tinglyst. Al kommunikation til sælgers ejendomsmægler, parternes pengeinstitutter og andre, skal I selv sørge for.
I skal vælge pakke 2, hvis vi skal berigtige handlen, altså både udarbejde og tinglyse skøde, stå for refusionsopgørelsen, samt frigive købesummen, herunder orientere parterne i sagen, frigive købesummen og afslutte sagen.
Om tinglysningsafgiften Det er normalt køber, der betaler den fulde tinglysningsafgift.
I Jylland og på Fyn har det i mange år været praksis, at køber og sælger deler tinglysningsafgiften, medens det på Sjælland altid har været køber, der har betalt det fulde beløb.
Men det er imidlertid blevet kutyme mange steder, at køber betaler den fulde tinglysningsafgift, og sælger til gengæld betaler for berigtigelsen, også på Sjælland.
Hvis sælger står for berigtigelsen, vælg pakke 5, hvor vi rådgiver jer, og mod tillæg kontrollerer skødet og refusionsopgørelsen.
Der betales altid 1.850 kr. i grundafgift og 6 promille af købesummen eller af den offentlige ejendomsværdi. Læs mere.
TILLÆG 250 kr. Ved køb af pakke 1 er der et tillæg på 250 kr., hvis oplysningerne til skødet ikke indtastes via denne kontaktformular. |