SAMEJEOVERENSKOMST &
TESTAMENTE/ÆGTEPAGT


SAMEJEOVERENSKOMST

GENERELT
Hvis I e­jer fast ejen­dom i fæl­les­skab u­den at væ­re gift, bør I sik­re jer ved at op­ret­te en sam­eje­over­ens­komst, dvs. en skrift­lig af­ta­le, hvor I gen­si­digt for­plig­ter hin­an­den.

Dermed und­går I de kon­flikt­si­tu­a­ti­o­ner, der kan op­stå, hvis I går fra hin­an­den - og I ik­ke er eni­ge.

Det kan få sto­re ø­ko­no­mis­ke kon­se­kven­ser, hvis I ik­ke sik­rer jer.

Undgå der­for at kom­me til at stå i en si­tu­a­ti­on, som er u­over­sku­e­lig for jer, når I først er gå­et fra hin­an­den.

Det er langt nem­me­re at bli­ve eni­ge om en af­ta­le, mens I le­ver sam­men og er eni­ge om tin­ge­ne.

Eksempel:
Hvis den ene hol­der op med at be­ta­le ydel­ser­ne, vil kre­di­to­rer­ne kræ­ve af­drag og ren­ter be­talt af den an­den, da I som ud­gangs­punkt al­tid hæf­ter so­li­da­risk for gæl­den.

ET GODT VÆRN
En sam­eje­over­ens­komst kan der­for væ­re et godt værn mod f.eks. en tvangs­auk­ti­on, der nemt kan bli­ve re­sul­ta­tet, hvis ik­ke der er styr på, hvad der skal ske, når sam­li­vet op­hø­rer.

Er I der­i­mod gift og har fæl­les­eje, er der in­gen grund til at ind­gå en sam­eje­over­ens­komst.

Derimod kan det al­tid væ­re en god i­dé at op­ret­te et tes­ta­men­te, uan­set om I er gift el­ler ej. Se næs­te ko­lon­ne.

En sam­eje­over­ens­komst er en kon­trakt, der re­gu­le­rer je­res ind­byr­des for­hold i til­fæl­de af, at I ik­ke læn­ge­re øn­sker at bo sam­men, så I ken­der kon­se­kven­ser­ne.

EKSEMPEL
I kon­trak­ten skri­ver I un­der på, hvor­dan I de­ler je­res ind­bo, som I har købt sam­men, og man­ge an­dre for­hold, hvor­af kan næv­nes:

• Fordeling af ud­gif­ter­ne så læn­ge I øn­sker at bo sam­men
• De vil­kår, der skal gæl­de, hvis den ene af jer vil kø­be den an­den ud
• Hvordan I skal for­hol­de jer, hvis ejen­dom­men skal sæt­tes til salg
• De vil­kår, der skal gæl­de, hvis den ene af jer dør
• Hvordan je­res ind­bo, som I har købt sam­men, skal de­les
• Andre for jer væ­sent­li­ge for­hold

PRISTILBUD
Ring og få et godt til­bud!

TESTAMENTE/ÆGTEPAGT

TESTAMENTE
Testamentet re­gu­le­rer de ind­byr­des ø­ko­no­mis­ke for­hold, her­un­der bo­li­gen - ik­ke ved fra­flyt­ning som oven­for nævnt - men der­i­mod i til­fæl­de af, at en af jer dør, el­ler I dør sam­men.

Hvis en af jer dør, og der ik­ke er la­vet tes­ta­men­te, vil for­æl­dre­ne ar­ve halv­de­len af bo­li­gen.

Tilsvarende gæl­der hvis en af jer har et sær­barn. Her vil bar­net Til­sva­ren­de ar­ve halv­de­len af bo­li­gen.

Med et tes­ta­men­te kan det sik­res, at den ef­ter­le­ven­de får øko­no­misk bed­re mu­lig­hed for at over­ta­ge ejen­dom­men.

Den ef­ter­le­ven­de vil al­tid ha­ve be­hov for at få klar­hed ved et døds­fald, og det re­gu­le­res kun ved et tes­ta­men­te.

Eksempelvis kan ef­ter­le­ven­de med et tes­ta­men­te få mu­lig­hed for at bli­ve bo­en­de i hu­set - selv om bør­ne­ne, i­føl­ge ar­ve­lo­ven, ar­ver halv­de­len.

Hvis af­dø­de kun har børn med den ef­ter­lad­te æg­te­fæl­le, kan den­ne og­så væl­ge at sid­de i u­skif­tet bo. Kun Hvis længst­le­ven­de æg­te­fæl­le se­ne­re øn­sker at gif­te sig i­gen, skal der skif­tes med fæl­les­børn.

Har af­dø­de børn med an­dre end den ef­ter­lad­te æg­te­fæl­le, skal der som ho­ved­re­gel skif­tes med dem. Myndige sær­børn, dvs. børn, som af­dø­de har med an­dre end den ef­ter­lad­te æg­te­fæl­le, kan i­mid­ler­tid gi­ve sam­tyk­ke til, at den ef­ter­lad­te æg­te­fæl­le kan sid­de i u­skif­tet bo.

Et tes­ta­men­te, der for­de­ler ar­ven så­le­des, at æg­te­fæl­len får en stør­re an­del end fast­sat i ar­ve­lo­ven på be­kost­ning af bør­ne­ne be­ty­der, at det kan bli­ve let­te­re for den ef­ter­lad­te æg­te­fæl­le at skif­te med bå­de fæl­les­børn og sær­børn, hvis det er det, man øn­sker.

ÆGTEPAGT
Når man ind­går et æg­te­skab, får par­ret for­mu­e­fæl­les­skab (el­ler de­lings­for­mu­e, som det hed­der nu), dvs. at net­to­for­mu­en (ak­ti­ver mi­nus e­gen gæld) skal de­les ved skils­mis­se.

Dermed kan den æg­te­fæl­le, der e­jer f.eks. en virk­som­hed el­ler for­mu­e, ri­si­ke­re at skul­le be­ta­le et be­løb sva­ren­de til 50% af vær­di­en af virk­som­heden el­ler for­mu­en til æg­te­fæl­len.

Hvis det­te be­løb ik­ke kan frem­skaf­fes, kan det be­ty­de, at virk­som­he­den må sæl­ges, el­ler for­mu­en, f.eks. ak­ti­er, må re­a­li­se­res med tab, for at kun­ne be­ta­le æg­te­fæl­len.

Tilsvarende kan en æg­te­fæl­le ri­si­ke­re at kom­me til at ind­fri den an­den æg­te­fæl­les gæld ved skils­mis­se el­ler døds­fald.

Der kan op­ret­tes en æg­te­pagt, hvis beg­ge øn­sker det, så I bør få la­vet æg­te­pagten, så­læn­ge I er ven­ner og kan bli­ve eni­ge om ind­hol­det af æg­te­pagten.

Selvom man af­ta­ler, at al­le ak­ti­ver til­hø­rer den part, i hvis navn ak­ti­vet er el­ler vil bli­ve er­hver­vet, kan man i en æg­te­pagt af­ta­le, at der ud­ta­ges et be­løb af sær­e­jet som så­kaldt de­lings­for­mu­e.

Æg­te­pagt ind­gås som re­gel sam­ti­dig med, at man ud­ar­bej­de tes­ta­men­te jf. oven­for.